Nyt forskningscenter
Forskning i integration af alternativ og konventionel behandling
Canadierne er fremme i skoene når det kommer til alternativ behandling. Næsten en tredjedel af befolkningen benytter regelmæssigt komplementær behandling i forbindelse med deres behandlingsforløb, og nu får de også et nyt forskningscenter der netop skal undersøge alternative behandlingsmetoder. Centeret (Centre for Integrative Medicine) skal nemlig undersøge effekten og fordelene ved at kombinere og integrere alternativ behandling med konventionel behandling.
Samarbejdet foregår mellem et hospital (The Scarborough Hospital) og University of Toronto, som er en af de bedste offentlige universiteter i verden, med et international rygte for at brillere inden for forskning i sundhed.
En af grundene til at centeret bliver oprettet, er for at give svar på, hvordan komplementær behandling virker, og hvordan det kan spille sammen med konventionel behandling. Sagen er nemlig den, at lige som her hjemme, så er der rigtig mange som aldrig inkluderer deres læger i hvilken alternative behandling de benytter ved siden af deres forløb i det etablerede system. Og det kan betyde, at vi ikke får udnyttet mulighederne til fulde.
Resultatet af samarbejdet bliver en kombination af omfattende videnskabelige og kliniske ekspertiser (fra læger til forskere), som I samspil evaluerer alternative behandlingsformer og disses integration med konventionel behandling. Det kan skabe netop den viden som sikrer at alle patienter (i samarbejde med deres læger) kan tage velinformerede og sikre beslutninger om hvilken alternativ behandling der er bedst for dem.
Vi holder spændt øje med de resultater der kommer ud af samarbejdet, og glæder os i mellemtiden til at vi får noget tilsvarende her hjemme.
Du kan læse mere om centeret her: http://www.tsh.to/centre-for-integrative-medicine-cim/