I mange år arbejdede Pernille som dagplejer. Men da kroppen sagde fra, tog arbejdslivet en ny drejning. I dag er hun zoneterapeut og har fået et arbejdsliv med mere frihed, større arbejdsglæde – og stadig med masser af plads til børnene.

Det var ikke, fordi hun var træt af sit arbejde som dagplejer. Tværtimod elskede hun jobbet og hverdagen med børnene. Men flere år med tunge løft og fysisk krævende arbejdsstillinger gjorde, at Pernille Egebjerg Brøgger fik tiltagende smerter i kroppen. Som om kroppen selv begyndte at sige fra. Det fik Pernille til at overveje, om hendes arbejdsliv skulle tage en ny retning, og inden længe var hun i gang med uddannelsen som zoneterapeut hos DDZ.

Pernille afsluttede uddannelsen i november 2024 og var fra start forberedt på, at det kunne tage tid, inden klienterne begyndte at finde vej til hendes klinik. Men overvejelserne blev hurtigt gjort til skamme. Overgangen til livet som selvstændig zoneterapeut skete med uventet raketfart og allerede efter cirka tre måneder, var indtjeningen den samme, som da hun arbejdede som dagplejer. At hun kunne leve af sin nye forretning kom bag på Pernille selv.

“Jeg havde hørt, at man skulle regne med mindst et år, når man startede som selvstændig, så jeg blev meget overrasket over, at det gik så hurtigt,” fortæller Pernille, der i dag driver klinikken ”Zoneterapi og Velvære” fra et anneks ved siden af familiens hjem i Frederiksværk.

Klienterne er blandt andet kommet via Facebook og annoncer, et synligt skilt ved vejen og ikke mindst gennem anbefalinger fra andre.

Børnene fulgte med ind i det nye arbejdsliv
Selvom Pernille har sagt farvel til jobbet som dagplejer, har hun langt fra sagt farvel til arbejdet med børn. Omkring en tredjedel af hendes klienter er børn og unge, og en stor del af dem er babyer.

Det giver en naturlig forbindelse til det arbejdsliv, hun kom fra. Hendes mange år som dagplejer betyder, at hun er vant til at møde både børn og forældre og at skabe en tryg ramme omkring dem.

“Jeg elsker den røde tråd fra dagplejen. Jeg ville have svært ved helt at undvære børnene. De giver mig bare så stor en glæde i mit arbejdsliv,” siger hun.

Det er børn i alle aldre, helt fra vuggestue- og børnehavebørn til skoleelever og unge, der finder vej til Pernilles briks. De yngste kommer blandt andet i klinikken med spændinger, uro og fordøjelsesproblemer som mavegener og refluks. Pernille tilbyder også hjemmebesøg, hvilket især kan være en hjælp for nybagte forældre, som oplever, at det kan være uoverskueligt at skulle afsted med en baby, der græder meget eller er utilpas.

Blandt de lidt større børn møder Pernille børn, der kommer med stress, angst, spændinger eller uro. Nogle kommer med fysiske spændinger og maveproblemer, mens andre kommer med problemstillinger som angst, stress eller ADHD, hvor forældrene søger hjælp til blandt andet mere ro og mindre uro.

Ud over børn og unge behandler hun også voksne, og netop den varierede gruppe af klienter er noget af det, hun holder af ved sit nye arbejdsliv.

Tilbage til DDZ
Selvom Pernille er færdiguddannet som zoneterapeut og dermed har lagt den ugentlige gang på DDZ bag sig, er skolen stadig en del af hendes faglige liv. Som færdiguddannet zoneterapeut vender hun fortsat tilbage til DDZ for at deltage i kurser, efteruddannelse og workshops.

Ifølge Pernille er det en god mulighed for at udvikle sig fagligt og fortsat at have en forbindelse til det sted, hvor hendes nye arbejdsliv begyndte.

“DDZ er en dejlig skole med gode og dygtige lærere. Derfor elsker jeg at koble mig på nogle hold en gang imellem og få ny faglig viden. Det er min form for efteruddannelse, og samtidig er det fedt stadig at holde fast i skolen,” siger hun.

Et arbejdsliv med mere frihed
For Pernille blev zoneterapien ikke bare en ny uddannelse. Det blev vejen til et arbejdsliv med mindre fysisk belastning, mere frihed og mulighed for stadig at arbejde med både børn og voksne. Og det er et karriereskifte, der på mange måder har ændret hendes hverdag.

Hun arbejder færre timer end tidligere, har ikke længere den samme fysiske belastning, har ingen smerter og oplever samtidig, at hun kan tjene det samme som før.

Men vigtigst af alt, har hun fået en helt anden og fornyet arbejdsglæde.

“Jeg glæder mig til hver dag, når jeg går på arbejde. Det er virkelig en fed fornemmelse og noget, som jeg er meget taknemmelig for, ” slutter Pernille.