Zoneterapien anvendes som et middel til at genoprette kroppens balance og til at sikre dens funktion.
Zoneterapi er i sig selv ikke helbredende, men hjælper kroppen til at helbrede sig selv.
Zoneterapi er i dag en af de mest anerkendte alternative behandlingsformer i Danmark.
Under fødderne findes der et fuldstændigt “billede” af kroppen udtrykt ved reflekszoner. Hver reflekszone henviser til et eller flere organer eller områder i kroppen. Ved at behandle reflekszonerne med specielle trykkombinationer kan zoneterapien påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette kroppens balance.
Zoneterapien nedsætter spændinger i musklerne og stimulerer blodomløbet samtidig med, at der sker en stimulering af energistrømningerne i kroppen.
En zoneterapibehandling sætter gang i harmoniserende og udrensende processer overalt i kroppen. Det kan komme til udtryk på mange måder og man skal være opmærksom på disse reaktioner, da de giver et billede af kroppens sundhedstilstand. En del af processerne drejer sig om at fjerne affaldsstoffer, som er deponeret rundt omkring i kroppens væv og som virker belastende på vævets funktion. Når disse affaldsstoffer frigøres, vil man ofte få forskellige symptomer, der således er tegn på, at kroppen er i gang med at udrense.
Overordnet gælder det, at det er nødvendigt at udrense en belastet organisme, inden en egentlig opbygning kan finde sted. Reaktionerne kan derfor ses som kroppens forsøg på at genskabe en optimal tilstand.
Zoneterapi er ikke helbredende i sig selv, men hjælper kroppen til at helbrede sig selv.
Zoneterapi er i dag en af de mest anerkendte alternative behandlingsformer i Danmark.
Zoneterapien anvendes som et middel til at genoprette kroppens balance og til at sikre dens funktion. En ubalance i kroppen viser sig ved sygdomme. Da kroppen er et komplekst system, vil dårlig funktion et sted skabe ubalance i helheden. Dette helhedshensyn er grundlag for teorien om zoneterapi.
Zoneterapien er en årtusinder gammel behandlingsform, der er opstået selvstændigt flere forskellige steder på kloden. De ældste optegnelser for zoneterapiens anvendelse har rødder tilbage til Kina og Den Gule Kejser (år 2589 f.Kr.). Der eksisterer gamle kilder fra Østen, der beskriver brugen af fodbehandling som folkemedicin.
Også i Egypten har zoneterapien rødder, der går flere tusinde år tilbage. Her har man fundet et maleri af mennesker, der trykker hinanden under fødderne, i Akhmabors (en kendt læge) grav i Saggara fra år 2330 f. kr.
Man ved, at indianerne har behandlet de syge under fødderne og har overleveret det gennem generationer. I Europa udgav lægerne Adamus og A’tatis i 1582 en bog om Zoneterapi. Det kan derfor fastslås, at zoneterapi er opstået autonomt forskellige steder.
I starten af 1900-tallet begyndte den amerikanske læge William Fitzgarald at interessere sig for zoneterapien. Fitzgerald fandt tilfældigt ud af, at tryk på overgangen mellem hud og slimhinde i næsen havde samme bedøvende virkning som kokainopløsning, og dette ansporede ham til at undersøge sammenhæng mellem tryk forskellige steder på kroppen og udeblivelse af smerter ved mindre operative indgreb. Han begyndte herefter at kortlægge forskellige kropsområder og forbindelserne imellem dem. Inspireret af hans arbejde begyndte Joe Shelby, som var læge, kiropraktor og naturopat, at eksperimentere med zoneterapi som behandlingsform, og mange nye punkter til behandling af indre organer blev kortlagt.
Eunice Ingham overførte i 1930’erne en del af zoneterapien til fødderne og koncentrerede derved den samlede viden til et lille område. Behandling af fødderne dannede grundlaget for den moderne zoneterapi, som vi kender den i dag. Hun valgte fødderne i stedet for hænderne, da hun fandt ud af, at de terapeutiske resultater af behandlingen på fødderne oversteg behandlingen på hænderne.
I 1958 opdagede Hanne Marquardt – en tysk sygeplejerske – Inghams bog og efterprøvede metoden i de følgende ni år. Dette resulterede i, at hun i 1967 efter en studierejse hos Ingham begyndte at tilbyde kurser i zoneterapi for autoriserede terapeuter, såsom sygeplejersker o.l. Det blev til flere filialer af skolen i de følgende år både i Tyskland og andre lande.
I 1975 skrev hun bogen ”Reflekszonearbejde på fødderne” og indførte indtegning af knoglerne.
Den første egentlige skole for zoneterapi kom til Danmark i 1972: ”Skolen for Reflekszone- arbejde på foden”. Den var en afdeling af den tyske skole, som underviste efter Hanne Marquardts principper og metoder. Det er de samme principper, der ligger til grund for den undervisning, vi har på DDZ.
