DDZ åbner igen 27.april

DDZ ÅBNER

Mandag d. 27. april åbner vi igen op for undervisning – og vi glæder os helt utrolig meget.

Vi vil gøre vores til, at alle kan føle sig trygge, når de kommer til undervisning hos os. I henhold til sundhedsmyndighedernes anvisninger har vi derfor lavet nogle klare retningslinjer for færden på skolen. Vi håber, I vil læse dem grundigt, da hvert punkt er lavet for, at vi kan sikre din og vores sikkerhed.

SKÆRPEDE FORHOLD

Ved ankomst til skolen:

  • Ankom gerne forskudt, altså ikke lige på klokkeslæt, så vi undgår kø i vindfanget og på toiletter.
  • Der vil være mulighed for afspritning af hænder ved indgangen, i undervisningslokalet og i behandler lokalet og gå gerne direkte til toilettet og vask grundigt hænder og underarme.

Forud for hver behandling af hinanden:

  • Vasker behandleren grundigt hænder og underarme.
  • Briksen desinficeres og bliver redt op med rene engangslagner.
  • Behandleren har mulighed for at påføre sig en maske (type II), der har til hensigt at beskytte både behandler og klient under behandlingen (ikke zoneterapi)

Efter behandlingen:

  • Vasker behandler hænder og vi anbefaler at eleverne anvender håndsprit inden man forlader skolen.

Generelt: 

Alle håndtag sprittes løbende af gennem dagen i hele klinikken såvel som i alle behandlerrum.
Vores rengøring vil være ekstra grundig i denne periode.

Elevens ansvar:

Elever med COVID-19 eller mistanke om COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen) skal ikke møde op på skolen.

Vi håber at I vil hjælpe os med at opretholde ovenstående retningslinjer, så vi alle kan passe godt på hinanden.