Beskrivelse
Vagusnerven er kroppens vigtigste “ro-nerv” og en central del af det parasympatiske nervesystem. Den forbinder hjernen med blandt andet hjerte, lunger og fordøjelsessystem og hjælper kroppen med at komme tilbage i balance efter belastning.
Når vi oplever stress, aktiveres kroppens kamp- eller flugtrespons, hvor puls, blodtryk og muskelspænding stiger. En velfungerende vagusnerve er med til at dæmpe denne reaktion ved at sænke pulsen, fremme rolig vejrtrækning og understøtte fordøjelse og restitution. Derfor spiller vagusnerven en vigtig rolle for både fysisk og mental trivsel, stresshåndtering og kroppens evne til at genfinde ro og balance.
Udover oplægget vil der være tid til at netværke og nye en kop te/kaffe og lidt frugt og snacks.
Tid: Den 25. november 2026 kl. 18.30-21.00
Sted: Den Danske Zoneterapeutskole, Marielundvej 45A, 2730 Herlev
Oplægsholder: Helena Drewes, Zoneterapeut, Heliomassør, Kostekspert, underviser og meget mere
Pris: Kr. 150,-
