Beskrivelse
Drømmer du om at bliver RAB registreret massør?
Du har måske allerede vores fysiurgiske massør uddannelse og drømmer om at blive RAB registreret som massør også og dermed slippe for moms og måske endda få forsikringsklienter til massage.
Vi har gjort det meget nemmere at samle de 250 timer i hovedfaget der skal til for at blive RAB registeret massør. Vi har nu 3 blokke i massageuddannelsen som til sammen udgør de 250 timer der skal til i hovedfaget Massage.
- Fysiurgisk massør, 80 timer
- Helio massør, 90 timer
- Massage Masterclass, 80 timer
Hvad kan du forvente?
- Praktisk undervisning, som foregår ved briksen med fokus på:
- Fasciefrigørelse
- Golgi-metoden
- Oscillation
- Muskelenergiteknikker
- Blide kropsterapeutiske teknikker
- Vi berører desuden emner som meridianer, specifikke akupressurpunkter og organrelaterede muskler. Dette er ikke et dybdegående emne – og der kræves derfor ikke forhåndskendskab til kinesisk medicin.
Vi vil have en hands-on tilgang, hvor du arbejder praktisk med rigtige klienter under supervision. Uddannelsen omfatter også ergonomiske grundprincipper og selvtræningsøvelser til dine klienter.
Massage Masterclass er RAB godkendt og kan bruges til at blive RAB registreret Massør og til at optjene generelle RAB timer.
Undervisningen på Massage Masterclass kommer til at ligge på 13 tirsdage med start den 8. september 2026. Undervisningen bliver delt ind i nedenstående moduler, hvor vi kommer igennem diverse teknikker samt følelser til hver kropsdel:
- Ryg, Thorax og Solar Plexus
- Nakke og Hals
- Skulder og Arm
- Lænd, Bækken og Hofte
- Ben og Fødder
- Hoved og Kæbe
- Krop på kryds og tværs
Forudsætning: Det er en forudsætning at du har en grundlæggende massageuddannelse indenfor fysiurgisk massage. Det kan være vores 80 timers uddannelse eller tilsvarende.
Erfarne undervisere Uddannelsen ledes af Annette Andersen som er kropsterapeut, zoneterapeut og fysiurgisk massør. Materialet er udarbejdet med støtte fra Gunna Højgaard, en veteran inden for massageuddannelse og Tina Lykke som også er Zoneterapeut, Kropsterapeut og Fysiurgisk Massør.
Læringsmål: Målet er at give dig de nødvendige værktøjer til at identificere og behandle klienters problemstillinger med omtanke og skånsomhed. Du vil lære at se sammenhængen mellem krop og sind og blive i stand til at tilpasse behandlingen til den enkelte klient.
Et par citater fra de sidste hold:
“Det der er specielt godt er at det er undervisning som er tilpasset behandlere som har erfaring. En masse god læring hvor behandleren også er i centrum fx. arbejdsstillinger. En værktøjskasse med en masse gode greb. Og en underviser med åbenhed, forståelse og bred erfaring.”
“En værktøjskasse som giver en flid form for behandling af kroppen med fokus op psyken. Jeg bruger det hver dag og har gjort det fra dag 1”
Tag springet og bliv testpilot på Massage udbygningen 2025. Tilmeld dig nu, og bliv klædt på til at give dine klienter den bedst mulige behandling – samtidig med at du skåner dig selv!
RAB: Du får 80 RAB timer for uddannelsen
Sted: DDZ Marielundvej 45A, 2730 Herlev
Datoer:
September: 8/9, 15/9, 22/9, 29/9
Oktober: 6/10, 20/10, 27/10
November: 3/11, 10/11, 17/11, 24/11
December: 8/12
Alle dage fra kl. 9.30 til 15.45






