Beskrivelse
Skuldersmerter – Behandling med refleksbaseret teknik
Formålet er at gøre behandlere i stand til at give en endnu mere præcist tilrettelagt skulderbehandling med andet og mere end traditionel muskelmassage. Alle, der har tilmeldt sig, vil modtage et fyldigt baggrundsmateriale, så de kan sætte sig ind i problematikkerne forud for kurset.
Vi indleder med en kort runde om erfaringer med vanskelige skulderproblemer. Vi sigter mod, at deltagerne kan blive rustet til at besvare flere af klienternes spørgsmål om skulderbelastninger og hensigtsmæssig kropsbrug, så jeg er parat til at uddybe eller tilføje behandlingsteknikker, som der er særlig god brug for. Tag endelig fotos og video til eget brug af de detaljer, om baggrundsmaterialet ikke har med.
Selv om kurset er ultrakort, griber vi fat i alle faserne i en behandling i klinikken: Samtalen med klienten, så vi kender forhistorien. Manuel undersøgelse af skulderen med afprøvning af bevægelser og lette belastninger. Behandling af klientens mest indlysende problemer med bevægelighed og motorisk kontrol.
Moderne massageterapi har mange gode og klinisk afprøvede metoder: Ledmobilisering med skånsom parallelforskydning i leddet, oscillation som lindrer smerter og heler skader i leddet, og sidst men ikke mindst, teknikkerne PIR og RI, som aktiverer de medfødte reflekser, så fastlåste muskler giver slip.
Klienten skal selv gøre en indsats for at få skulderen i form igen. I nogle tilfælde skal behandleren også anbefale sin klient at søge yderligere behandling for specifikke problemer via det autoriserede sundhedsvæsen. En behandler kan sjældent klare det hele.
Hvis muligheden er der, vil vi indkalde frivillige til at lade deres dårlige skuldre undersøge og behandle.
Søndag den 26. november 2023 9.30 – 15.30
Tilmelding: Senest 14 dage før kursus start (hvis du er sent ude så kontakt os på ddz@ddz.dk)
Kurset afholdes på Den Danske Zoneterapeutskole, Tornerosevej 72, 2730 Herlev
Det får du med:
Undervisningsmateriale som sendes til deltagerne inden kurset, diplom, kaffe, te og frugt.
Underviser:
Gunna Højgaard, indehaver af Massageskolen.dk, se mere her
For yderligere informationer, kontakt DDZ på tlf.: 49 40 70 49 eller mail ddz@ddz.dk