Muskulær Zoneterapi NYHED!

7.900,00 kr.

Muskulær Zoneterapi er en effektiv, kraftfuld og anderledes måde at udføre zoneterapi på.

Vi er så heldige at have lavet en aftale med Christian Slot som betyder at DDZ i 2024 kan udbyde hans uddannelse i Muskulær Zoneterapi, selvfølgelig med Christian som underviser.

Metoden er udviklet af Christian Slot og formålet er til dels at kunne behandle de fleste muskulære og ledmæssige lidelser, dels at sætte begrebet balance i højsædet. Med dette menes der både en balance fordelt via rygsøjlen og en energetisk balance. Disse er i virkeligheden samhørende, men set i forhold til indlæringen af teknikkerne, er de i første omgang adskilt.

Datoer:
Mandag og tirsdag den 29/1 og 30/1 2024
Mandag og tirsdag den 26/2 og 27/2 2024
Mandag den 18/3 2024

Beskrivelse

Med dyb respekt for og fascination af føddernes evne til at fortælle om såvel muskelspændinger og ledmæssige problemer, bliver du gennem minimum 85 timer vekslende mellem teori, demonstration og praktik ført mod en ny forståelse af såvel zoneterapien, samt udførelsen af denne. Der bliver tilføjet helt nye teknikker og dermed øges dine muligheder for at hjælpe dine klienter.

Du skal være uddannet zoneterapeut for at deltage.

Vi starter op med Muskulær Zoneterapi del 1.

Indhold i uddannelsen

Del 1 – 40 timer

Datoer:
Mandag og tirsdag den 29/1 og 30/1 2024
Mandag og tirsdag den 26/2 og 27/2 2024
Mandag den 18/3 2024

På Muskulær Zoneterapi del 1 lærer du at placere, teste og behandle de fleste af føddernes muskelzoner.

Zonerne giver dig et fantastisk indblik i kroppens spændinger og med udgangspunkt i en forståelse af balance fordelt gennem rygsøjlen, byder den ind med en unik behandlingsmulighed for de fleste muskulære og hvirvelmæssige lidelser.

Vi starter naturligvis med grundforståelsen af balance fordelt gennem rygsøjlen. Til dette introduceres en såkaldt kasseforståelse. Hver kasse er “stablet” ovenpå hinanden – og påvirkes dermed af kassen under. Den nederste “kasse” svarer til bækkenet, med alle knogler og muskler, som er i dette. I bækkenet er det vigtigste element sacroiliacaleddet. For at kunne behandle til fuld funktion og bevægelighed er der behov for at kunne alle de muskler, der hører til i dette område. Med andre ord, så lærer du, hvor på fødderne zonerne til alle muskler i dette område er, samt hvordan de føles, når musklerne har fejlspænding og naturligvis også hvordan de så skal behandles.

​På samme måde fortsættes i de øvrige “kasser”. Samt naturligvis også i forhold til lemmerne.

​Nogle muskler reagerer oftere end andre på følelsesmæssige tilstande og behandles derfor også bedst med en tilgang, der griber ind i dette område.. Til dette lærer du om såkaldte “ventilbehandlinger”.

​Vi kommer igennem mange forskellige tilstande herunder; låst sacroiliacaled, bækkenløsning, hoftesmerter, lændesmerter, iskias, diskusprolaps, facetsyndrom, smerter mellem skulderblade, diverse nakkeproblemer, hvirvelproblemer, nakkehold, kæbe og bidproblemer, skulderproblemer, tennisalbue, knælidelser og meget andet.

Pris: 7.900,- for alle 5 dage.

Depositum på Kr. 900,- betales ved tilmelding og resten betales 3 uger før kurset. Depositum tilbagebetales ikke ved afmelding.

Vil du vide mere om uddannelsen og Christian Slot så tryk her 

  • NB! Kurser, foredrag, introaftner m.m. der kommer snart:

    Intromøde om Zoneterapeutuddannelsen afholdes hver måned

    Næste holdstart i Zoneterapi er et aften- og daghold august 2023.

    Vil du på 1, 2 eller flere dages kursus i efteråret? Så kig op i kursuskalenderen eller lad dig inspirere af Populære kurser her ovenfor 🙂 

    Gratis iværksættermøde den 2. marts 2023 kl. 16.30-18 - tilmelding nødvendig