Beskrivelse
Fysiurgisk dybde massage, sportsmassage og andre massageterapeutiske metoder såsom Triggerpunkter og Akupressur punkter indgår bl.a. i vores massør uddannelse. Hvis du efterfølgende ønsker at blive zoneterapeut, vil prisen for Fysiurgisk Massør uddannelse blive fratrukket i uddannelsens pris.
Fysiurgisk massage i praksis
Antallet af personer, der benytter massage, er fordoblet de seneste 10 år og kurven er for hastigt opadgående. Vi ved også at størstedelen af de klienter der opsøger behandlere af en hver art, lider af ét eller flere problemer i bevægeapparatet. Massage er derfor efterhånden blevet hverdags luksus for rigtig mange mennesker og flere og flere virksomheder efterspørger massage til deres ansatte. Vi oplever et marked, som pt. ikke er mættet, hvor der direkte mangler massører. Skolen får jævnligt forespørgsler fra klinikker, virksomheder og sportsklubber, som ønsker færdiguddannede massører.
Vores massør uddannelse
Vi har med vores store erfaring inden for sundheds uddannelser sammensat et forløb, hvor den store tidssluger er håndværket Massage. Du vil derfor ikke i stor udstrækning, sidde i traditionel forstand og modtage teoretisk undervisning. Dette tilgodeser specielt dem som i forvejen har kendskab til anatomi og fysiologi. Til gengæld kan vi til dem, som ikke har kendskab til disse fag og som vil arbejde professionelt med faget, tilbyde undervisning i fagene før, under eller efter endt uddannelse som delvis e-learning på vores egen www.eschool.dk, hvor vi har en stud. læge tilknyttet som underviser.
Du vil lære nogle helt basale og effektive grundgreb, som i årevis har bevist deres effektivitet. Du lærer en fuld kropsmassage, populært kaldet en fysiurgisk massage, suppleret med andre teknikker og greb, således at du frit kan vælge “værktøj” alt efter det enkelte menneskes behov. Du lærer at se ”det hele menneske”. Du undervises bl.a. i sportsskader, erhvervsrelaterede skader og du vil efter endt uddannelse kunne behandle såvel sportsfolk, klienter samt ansatte på en virksomhed.
Vi sikrer os at du udfører din behandling med korrekte arbejdsstillinger og vi har stor fokus på den enkelte behandler.
Praktisk del
Den praktiske del indeholder en fysiurgisk massage, sportsmassage, Triggerpunkter, Akupressur punkter, massage af børn og ældre mennesker, kropsholdning og korrektion, arbejdsstillinger, sportsskader, erhvervsrelaterede skader, strækøvelser, indretning af klinik, klientreaktioner under en massage, valg af massagebriks/olie/hjælpemidler, journalføring/spørgeteknik, markedsføring, etik egen/klient, påklædning egen/klient.
Teoretisk del
Den teoretiske del af uddannelsen indeholder gennemgang af kroppens store muskler, gennemgang af muskelproblemer og erhvervsrelaterede skader samt øvelser til dine fremtidige klienter så de kan forebygge skader.
Du må forvente en del hjemmearbejde (behandling), da kurset er meget koncentreret, og vi har tilrettelagt intervallerne mellem undervisningsgangene således at du kan nå at øve dig på så mange klienter hjemme som muligt, så du kan blive “rettet til” af underviseren, mens du går på skolen.
Vores massør uddannelse kræver ingen forudgående uddannelse eller erfaring og kan med stor fordel supplere andre uddannelser.
RAB registrering
Alle fag der kræves til momsfritagelse eller RAB registrering, så som Anatomi/fysiologi og Sygdomslære, psykologi og Kost kan erhverves her på skolen på delvis e-learning. Ring til os for at høre nærmere.
Hold
Der undervises følgende tider – BEMÆRK at der er tre muligheder; et dag-, aften- og et weekendhold:
Daghold (12 gange, 80 timer)
Januar 2023: 11., 18., 25.
Februar: 1., 8.
Marts: 1., 8.,15., 22., 29.
April: 12., 19.
Undervisningstider alle dage kl. 9 – 16
Aftenhold (13 gange, 80 timer)
August 2023: 23., og 30.
September: 6., 13., 20. og 27.
Oktober: 4., 11. og 25.
November: 1., 8., 15. og 25.
Undervisningstider er onsdage kl. 16.00 til 22.00
Weekendhold (4 weekends, 80 timer)
1. weekend: 25.-27. august 2023
2. weekend: 15.-17. september 2023
3. weekend: 13.-15. oktober 2023 OBS! start på efterårsferie
4. weekend: 10.-12. november 2023
Undervisningstider er: Fredage kl. 16-22, lørdage kl. 9-16 og søndage kl. 9-16
Pris/Økonomi: Prisen for Massør uddannelsen er kr. 12.500,- inkl. materialer og diplom, som betales med kr. 2.000,- i tilmeldingsgebyr på Lån & Spar, reg.nr. 0400 kontonr: 4023629173, husk at skrive NAVN og “Massør dag januar” eller “Massør aften august” osv. på indbetalingen. Restbeløbet bedes indbetalt med kr. 3.500,- pr. måned i 3 fortløbende måneder fra kursus start.
Tilmelding her
Uddannelsens pris fratrækkes i Zoneterapeut uddannelsen, hvis du ønsker at tage denne uddannelse på et senere tidspunkt!
Ved kontant betaling af hele uddannelsen ved uddannelsens start, gives 5 % i rabat til privatpersoner. Tilmeldingsgebyr tilbagebetales ikke såfremt du ikke påbegynder uddannelsen, men kan evt. overføres til næste holdstart. Der skal min. være 6 tilmeldt for at holdet starter og der er max. plads til 8 deltagere.
Ønsker du at sammensætte din egen fulde Massøruddannelse (250 timer, inkl. dine 80 timer fra Fysiurgisk Massør ) af Massage relaterede kurser fra DDZ, fratrækkes samlet 10% af disse kurser.
Underviser: Susan Koudal, uddannet og udøvende Sportsskadeterapeut, Fysiurgisk massør, Ernæringsterapeut, Triggerpunktterapeut og NMT-sportszoneterapeut.
Elevudtalelser:
Pernille Günther:
Tusind tak Susan, for al din hjælp og støtte. Du er en fantastisk massage underviser og du har hele vejen igennem troet på at jeg kunne blive en god massør. Det er din skyld at jeg har turde gå selvstændig som behandler, du har støttet op om mig og hjulpet mig når jeg havde brug for en god portion selvtillid. Uden dig stod jeg ikke der hvor jeg står i dag.
Tak til en fantastisk underviser.
Simon Julius Jørgensen:
Susan er en helt vildt dygtig, kompetent og fuldkommen behagelig lærerinde. Det var et spændende og interessant kursus med en god blanding af forskellige teknikker og teori. Jeg synes dog at man er lidt flad den sidste time om fredagen og ville hellere møde en time tidligere men jeg ved godt at det kan gøre det svært for andre at nå det, så jeg lever med det. Alt i alt et helt igennem godt kursus.
Bente Larsen:
Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose undervisningen i høje toner: top professionel og alligevel afslappet, dejlig stemning. Måske lidt kedeligt med al den ros, men jeg har faktisk ikke en finger at sætte på kurset – og da slet ikke underviseren 
Kh. Bente
nyslået fysiurgisk massør
Pia Andersen:
Jeg har været meget tilfreds med Susans undervisning og føler mig godt klædt på til at skulle servicere kommende klienter.
Susan er er en positiv og venlig lærer, og hendes gode humør har stor betydning for den gode stemning på hendes hold. Og så er hun struktureret i sin undervisning, hvilket er et stort plus, for ikke at nævne hendes omsorg og imødekommenhed for både holdet og den enkelte elev.
Jeg ved ikke, om det kunne være en mulighed at forlænge kurset og så få muskellæren med. Vi har på holdet også talt om, at det kunne være en god ide, hvis vi også kunne instruere vores klienter om øvelser, der kunne afhjælpe diverse problematikker yderligere.
Det var alt for nu, men mon ikke jeg vender tilbage til yderligere kurser – det er jeg faktisk sikker på, jeg gør.
Mh Pia Andersen