Fascier 2 – uddybning

1.100,00 kr.

Har du i forvejen taget et kursus i fasciebehandling, kan du her udvikle din teknik. Vi arbejder fortrinsvis med praksis og fokuserer på nogle flere af de problemer i bevægeapparatet, som vi rigtig tit møder i klinikken. Vi bygger videre på de erfaringer, du og de øvrige deltagere allerede har om fasciebehandling. Du får baggrundsmaterialet tilsendt på forhånd, så du er klar til en intensiv dag, hvor du både mærker og udfører behandlingen.

Tid: tirsdag d. 18. april 2023 kl. 9.30-15.30

i alt 6 timer, RAB godkendt, indsend evt. kopi af kursusbeskrivelsen til din brancheforening

Beskrivelse

Denne gang får deltagerne brug for at aktivere deres kendskab til sygdomslære og elementær anatomi.

Behandlingen går ud på at finde det stramme fascievæv ved nogle flere af de almindelige klient-problemer – og at løsne det.

Smerter i nakke og skuldre: Problemet stammer tit fra foroverbøjet holdning. Vi behandler fascierne hen over brystkassens forside, omkring den lille og den store brystmuskel, som er korte og stramme. Vi tilføjer enkle øvelser til selvbehandling.

Smerter og ustabilitet i ankler, knæ og hofter: Her kan vi sætte ind med fasciebehandling i svangen, og i underbenets og lårets side. Ved hofteproblemer tilføjer vi fasciefrigørelse i lyske og bugmuskler.

Fascierne i kraniets muskler kan frigøres, så det løsner spændinger i hovedbund og kæber.

Hvis tiden tillader det, kan vi tage en ”spørgerunde”, hvor vi arbejder med behandlingsområder efter deltagernes ønsker.

Tid: tirsdag d. 18. april 2023 kl. 9.30-15.30

i alt 6 timer

Tilmelding: Senest 14 dage før kursus start (hvis du er sent ude så kontakt os på ddz@ddz.dk)

Kurset afholdes på Den Danske Zoneterapeutskole, Tornerosevej 72, 2730 Herlev

Det får du med:
Undervisningsmateriale som sendes til deltagerne inden kurset, diplom, kaffe, te og frugt.

Underviser:
Gunna Højgaard, indehaver af Massageskolen.dk, følg hende på Facebook på Massageskolen ved Gunna Højgaard

For yderligere informationer, kontakt DDZ på tlf.: 51 23 77 23  eller mail ddz@ddz.dk

Fascier

  • NB! Kurser, foredrag, introaftner m.m. der kommer snart:

    Intromøde om Zoneterapeutuddannelsen afholdes hver måned

    Næste holdstart i Zoneterapi er et aften- og daghold august 2023.

    Vil du på 1, 2 eller flere dages kursus i efteråret? Så kig op i kursuskalenderen eller lad dig inspirere af Populære kurser her ovenfor 🙂 

    Gratis iværksættermøde den 2. marts 2023 kl. 16.30-18 - tilmelding nødvendig