Beskrivelse
Dette kursus om klientpsykologi kan bruges i forbindelse med uddannelse til zoneterapeut, akupunktør, massør, kropsterapeut og lignende komplementær og alternativ uddannelse.
I klientpsykologi vil du få kendskab til grundlæggende psykologiske/pædagogiske teorier, teknikker og begreber, der kan anvendes i forhold til hver enkelt klient.
Der vil være et særligt fokus på sammenhængen mellem krop og psyke og relationen mellem terapeut og klient.
Undervisningen er baseret på teori, øvelser, refleksion i små grupper og samlet. Der lægges op til aktiv undervisning, hvor der er rig lejlighed til at få besvaret spørgsmål.
Faget giver dig mulighed for, at du kan udvikle dig personligt og finde dine styrker og ressourcer til at blive en god terapeut.
Kurset indeholder teoretiske oplæg om:
Kursisten som mennesker og terapeut
- Lidt filosofiske tanker og invitation til at kunne undre sig
- At tænke etisk og handle moralsk
- Et skifte fra univers til multivers: Ingen fælles virkelighed, men et multivers, hvor forskellige livs-rygsække er både velkomne og gyldige.
- Menneskers værdier, holdninger og perspektiver
- Terapeutens rum, med fokus på hvordan du passer på dig som terapeut
Psykisk sundhed og sårbarhed
- Stress/sårbarhedsmodel
- At være sårbar og have brug for en særlig opmærksomhed
- Kognition og forsvarsmekanismer
- Mødet, opmærksomheder og samtale med psykisk sårbare klienter
- Stress, kriser, angst
Terapeutiske og kommunikations tilgange
- Terapeutens fokus i mødet med mennesker
- Hvordan bruges samtale i alternative behandlinger
- Kunsten at lytte og bruge sin nysgerrighed
- Kommunikative redskaber og inspiration indenfor: Coaching, anerkendende og systemisk tilgang.
Målet med kurset er:
At kursisterne får en øget forståelse af dem selv som menneske og dermed også som terapeut.
At kursisterne får en øget viden om psykisk sårbare klienter og særlige opmærksomheder/tilgange til en sårbar målgruppe.
At kursisterne får øget viden om teoretiske kommunikative metoder (inspireret af den systemiske/narrative og coachende tilgang)
At kursister får en masse terapeutiske teknikker og greb med til mødet og samtalen med klienter.
Den teoretiske grundpsykologi læses via e-learning, men du modtager også kompendiet i fysisk form. Faget indgår i zoneterapiens eksamenspensum, men kan også tages af elever fra andre skoler, eller hvis du blot har lyst til emnet. Kompendiet bedes læses inden kursus start.
Hvis du har brug for et eksamensbevis, afsluttes der med en onlineeksamen, som afholdes efter aftale med skoleleder Tina Lykke.
I klientpsykologi undervises du af Carina Abel Gjaldbæk
Carina er uddannet indenfor den systemiske og narrative inspirerede tilgang – som hun har brugt både som behandler og som leder.
20 års erfaring med psykisk sårbare unge og deres familier.
Carina har stor erfaring med undervisning af professionelle, formidling og udvikling af diverse rapporter og inspirationshæfter.
Praktisk:
Kurset afsluttes med en prøve, hvilket er et krav fra SKAT, hvis du vil momsfritages. Ellers er det frivilligt om du vil tage prøven.
RAB godkendt kursus i ZCT, FDZ og Dakobe, 50 timer
Du undervises sammen med følgende zoneterapihold:
Daghold:
7/12 + 14/12 2023 og 25/1 og 1/2 2024, alle 4 dage kl. 9.30-16.45. Pausen mellem de 2 blokke benyttes til at praktisere det lærte.
Aftenhold:
7. og 14. November 2023 og 27. Februar, 5. og 12. marts 2024. Alle 5 aftener kl. 16.30 – 21.30. Pausen mellem de 2 blokke benyttes til at praktisere det lærte.
Tilmeldingsfrist er 14 dage før kursus start
Kurset afholdes, hvis ikke andet udmeldes senest 14 dage før kursets afholdelse, på Den Danske Zoneterapeutskole, Tornerosevej 72, 2730 Herlev
For yderligere informationer, kontakt DDZ på tlf.: 49 40 70 49 eller mail ddz@ddz.dk
Udtalelse fra kursister som deltog på kursus sammen med et zoneterapi hold:
“Af hjertet tak for en rigtig god undervisning, du har bestemt plantet en masse nye frø hos mig, som langsomt begynder at spire. Jeg har fået en masse gode opmærksomheder med mig, man kan godt sige, at min bevidsthed er ved at åbne sig til et nyt niveau/lag, samt at finde tilbage i kernen i mig selv”
De bedste hilsner fra Malene”
“Nu er fire dage med psykologi slut og jeg føler en bydende nødvendighed af at skrive til dig og fortælle hvor helt igennem taknemmelig og glad jeg er, over at have deltaget.
Underviseren formår på meget professionel og alligevel nærværende, varm og humoristisk vis, at arbejde med svære emner og bibringe læring såvel som personlig udvikling. Det er et fænomenalt kursus i forhold til arbejdet med egen udvikling, men i særdeleshed også i forhold til de klienter jeg har i min klinik.
Det har givet mig et øget fokus og jeg har kun godt at sige om dagene.
Så en enorm tilfredshed herfra.
Jeg ser frem til at komme ind og deltage i hot stone og jeg vil varmt anbefale skolen til venner og bekendte.
tusind tak for muligheden
mvh Liv Gitte Sannie Blejbach“